Koriander Vietnamesisk

Koriander menes at stamme fra Sydvestasien, hvor den gror vildt. Den har været dyrket som krydderurt og medicinplante i mere end 3.000 år. Den traditionelle koriander minder lidt om bredbladet persille og er også blevet kaldt kinesisk persille. Vi har valgt den vietnamesiske koriander frem for den almindelige, da den er langt lettere at arbejde med som plante og meget vækstvillig.

Koriander er meget anvendt i det indiske og mellemøstlige køkken, og begynder også at blive populær i Danmark. Den vietnamesiske koriander har en god kraftig koriandersmag med et lille snert af citron. Bladende er lettest at dosere, mens stænglerne smager noget kraftigere og derfor skal tilsættes med forsigtighed. 


Ekstra info:
I Kina brugte man koriander som et middel til udødelighed, da urten har en meget stor duft og kraft. De gamle romere og grækere anså koriander for at være elskovsstimulerende.



Instagram