Bredbladet
persille menes at stamme fra middelhavsområdet og den er stadig mest udbredt
Sydeuropa og i mellemøsten. Den er forholdsvis ny i det danske køkken.
Bredbladet
persille er meget kraftig i smagen og egner sig derfor glimrende til simre
retter. Den egner sig både til pynt og drys og som krydderurt der koges sammen
med for eksempel stuvning eller suppe. Hvis persillen anvendes som et frisk
drys, skal den kun drysses på den mad der bliver spist, da den ikke egner sig
til genopvarmning. Har den været kogt eller stegt sammen med retten kan den
godt genopvarmes, det er dog vigtigt at maden køles hurtigt ned. Se evt. mere her.
Ekstra info:
Persille var en kendt medicinplante i det gamle Grækenland
og Rom, hvor den blev anvendt som urindrivende, fordøjelses- og
menstruations- fremmende middel. I Rom var persille viet den gudinden Persefone,
Hades hustru, og den blev brugt i begravelsesceremonier. De gamle grækere
brugte den mod dårlig ånde, efter et godt måltid med vin og hvidløg.